Skip til primært indhold

Samarbejde med fynsk kommune i forhold til borgere med nedsat syn

Fynsk kommune styrker synsrehabiliteringen til ældre med nedsat syn.

Personer med nedsat syn modtager ofte praktisk bistand i hjemmet, eksempelvis til rengøring og tøjvask, da de har svært ved at betjene vaskemaskinens paneler eller udføre andre praktiske opgaver. 

Synsrådgivning har i den forbindelse opstartet et nyt, eksperimenterende samarbejde med visitatorer og de rehabiliterende terapeuter, i en fynsk kommune. 

Synskonsulent Mette Hansen, der også er ergoterapeut, deltager på hjemmebesøg sammen med en visitator eller rehabiliterende terapeut for at vurdere, om borgeren kan genvinde selvstændigheden ved hjælp af løsninger som taktile markeringer på vaskemaskinen, robotstøvsugere eller undervisning i synskompenserende strategier. 

Samtidig vurderes det, om et rehabiliterende forløb kan støtte borgeren i at udføre de ønskede aktiviteter selvstændigt. Målsætningen er at afklare, om borgeren kan blive selvhjulpen via hjælpemidler, undervisning eller rehabilitering, inden der tildeles praktisk bistand. Dette skal sikre, at borgeren genvinder kontrol over egen hverdag med minimal forstyrrelse og indgriben. 

At bevare selvstændigheden hos personer med nedsat syn er afgørende for deres livskvalitet, da det handler om muligheden for at leve et værdigt og aktivt liv. Selvstændighed giver følelsen af autonomi, styrker psykisk velbefindende og mindsker risikoen for social isolation, som ofte rammer personer med funktionsnedsættelser. Når borgeren selv kan tage ansvar for daglige opgaver, reduceres afhængigheden af andre – hvad enten det er familie, plejepersonale eller kommunale ydelser. 

Desuden styrker selvstændighed borgerens sociale deltagelse i fællesskaber, hvilket fastholder deres rolle i samfundet og bidrager til sammenhængskraft. Indsatser som rehabilitering og synskompenserende strategier er en investering i både borgerens livskvalitet og samfundets ressourcer, da frigivne ressourcer kan anvendes til borgere med større behov. 

Endelig har selvhjulpenhed en positiv effekt på borgerens nærmiljø, da effektive løsninger gør det muligt for den enkelte at bidrage aktivt til sociale og familiære sammenhæng. Dermed skabes værdi, både individuelt og i samfundet. 

Samarbejdet fortsætter hele 2026 med delevaluering i juni og slutevaluering ved årets afslutning.

For yderligere informationer kontakt Mette Hansen – Synkonsulent på tlf. nr.: 99443400

kvinde instruerer ældre mand i brug af vaskemaskine
APPFWU02V